TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En af de store

af | Nyheder

Travsportshistorie.dk er klar med et stort portræt af den københavnske træner Hans Hansen (1904-76), som bl.a. vandt Dansk Trav Derby med Rex The Great, Aerolit og Onward Eagle.

Hans Hansen var et af de store navne i dansk travsports sidste guldalder og havde sin storhedstid i 1930’erne og 40’erne, hvor han med succes udfordrede Koster, Sørensen og Månsson.

Rex The Great og Hans Hansen efter sejren i Dansk Trav Kriterium 1934

Han var oprindeligt sønderjyde, men blev “opdaget” af Sofus Sørensen og kom i 1923 i lære hos den farverige træner. Siden var han kortvarigt væk fra travsporten, men vendte tilbage i ’29 som staldmand hos Olof Månsson og startede siden hen som selvstændig i 1932.

Foruden Rex The Great og Aerolit vandt Hans Hansen – som i fjor blev indlemmet i Travsportens Hall of Fame – også masser af løb med heste som Evanstone og Isak, ligesom han var nummer to i Derbyet med både Nitouche og Ruder Konge.

KLIK HER for at læse Henrik Bergs portræt, der bl.a. er baseret på interviews med to af Hans Hansens tidligere staldfolk og et af hans børnebørn.