TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyvinder bliver avlshingst

af | Nyheder

En af de bedste dansk-opdrættede heste i de senere år, Tumble Dust har startet for sidste gang og opstilles som avlshingst i Sverige.

Tumble Dust med Bjørn Goop vandt Dansk Trav Derby 2014.

Forsøget på at få Tumble Dust gjort klar til start igen, er blevet opgivet, og den danske Derbyvinder opstilles som avlshingst i år på Björkbackens Stuteri udenfor Borlänge.

Tumble Dust startede senest i et toto-løb den 16. august 2016 på Jägersro, hvor han sluttede på en fjerdeplads. I fjor blev han godkendt i et Prøveløb på Halmstad den 28. august, men er ikke blevet bragt til start.

Det er en stor karriere, der definitivt er forbi.

Allerede som 2-åring viste Tumble Dust sone store evner, idet han bl.a. vandt Svampen på Ørebro, men det var som 4-åring han slog helt igennem med sejre i bl.a. Dansk Trav Derby, Axel Jensens Lopp på Bjerke og ikke mindst Criterium Continental på Vincennes, som han vandt i 1.10.7a/2100 m.

Tumble Dust . Foto Kanal 75

Den sejr gav adgangsbillet til Prix d’Amerique en måned efter, men her satte Tumble Dust af i galop og blev diskvalificeret.

Tumble Dust vandt løb på alle distancer og som 4-åring var han indehaver af den danske rekord for 4-åringer på alle distancer!

Tumble Dust er opdrættet af Thomas Lind-Holm, Stutteri Dust og Skive og er efter Crazed – Affinity.

Tumble Dust var hele sin løbskarriere ejet af anpartsstalden, Stall Tumble Boys og trænede af Tomas Malmqvist.

Moderen, Affinity (Victory Dream) har ogsÃ¥ født bl.a. Hard Livin (SJ’s Caviar) 1.10.0 – 5.46 mio SEK, der er i avlen i Sverige.

Tumble Dust er kåret i Sverige med 80 points dvs. i gruppen med højt vurderet avlsværdi.

Tumble Dust udbydes til 2.000 SEK + 12.000 SEK v. 14 dage levende født føl.

Se mere på www.tumbledust.se

Tumble Dust