TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbypulsen: Børge

af | Nyheder

Heide Holdings Børge havde blot fire starter bag sig, da den blev nummer to til årgangens førende hest, Bad Moon Rising i Kriteriumsprøven. Men at den fine placering ikke var en tilfældighed viste Børge i de næste starter.

Bemywinner var oprindelig navnet på Børge, men efter Jens Heide fra Heide Holding havde købt den på Derbyauktionen i 2014 døbte han sin nyerhvervelse om til – Børge!

Børge kom i træning hos Steen Juul, der startede den første gang den 24. juni, hvor det blev til sejr i fine 1.16.2/2000 m.

En flot debut, der gav store løfter for fremtiden.

Næste start endte dog i galop, inden Børge ikke klarede at give 20 meter forud til Bølle Gardenia.

I Derbyweekenden viste Børge sig imidlertid fra sin allerbedste side og sejrede sikkert i 1.15.2a/2000 m . og så blev beslutningen om at matche ham mod de allerbedste i Dansk Trav Kriterium taget.

I Kriteriumsprøven var Børge en fin nummer to til Bad Moon Rising, og i Dansk Trav Kriterium trådte Børge for alvor ind i årgangstoppen, da han blev nummer tre efter Bad Moon Rising og Blachman, og samme placering blev det ogsp til i Grand Circle 3 års Championatet . efter en ret stor startgalop.

Foto Martin Timm Homstav

Foto Martin Timm Homstav

Børge

Brun hingst v. Pine Chip – Jobie Ana v. Jobie Tempest

7 starter: 2-2-2. Startpræmiesum 129.000 kr. Rekord 1.15.2am

Ejer: Heide Holding ApS – Træner: Steen Juul . Opdrætter: Anton Korfitsen

 

Steen Juul om Børge

Børge har trænet hårdt hele vinteren og er blevet ridetrænet i sandet. Han har virkelig fået mange kilometer i benene. Alt er gået helt efter planen og der har ikke været nogen fejl eller problemer med Børge. Den har været på Skovbo til intervaller på ligeud banen, men har endnu ikke været på banen til et hurtigt arbejde. Derbyet er selvfølgelig det helt store mål for Børge i år, men hvornår den skal indlede løbssæsonen er endnu ikke bestemt,