TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbydrømmen brast for Kolberg

af | Nyheder

Det lykkedes ikke for Søren Kolbergs Staro McMillan at kvalificere sig til at starte i Svensk Trav Derby i Derbyprøven på Jägersro onsdag aften.

Staro McMillan med Erik Adielsson satte længe sit præg som førende i den sjette og sidste Derbyprøve på Jägersro, men den danskejede 4-åring blev for hidsig og var en overgang 20 meter foran anden hesten i feltet, Ike Schermer.

Staro McMillan var allerede i spids efter 600 meters kørsel  – de første 500 meter efter 1.11.3 og kilometeren efter 1.13.6.

Men så tog Staro McMillan fat i biddet og lagde afstand til feltet – 1500 meter gik efter 1.12.7 og 2000 meter efter 1.22.6.

Og nu begyndte man at ane, at det ville være svært for Staro McMillan at holde dampen oppe til målstregen var passeret.

Staro McMillan var fortsat førende ind i opløbet, men nu kom angrebene, og Staro McMillan havde ingen svar.

Kæmpe-overraskelsen Roofie (Andover Hall) med Johan Untersteiner vandt i 1.12.5a/2640 m, hvad der var den hurtigste vindertid i de seks Derbyprøver!

Staro McMillan sluttede på fjerdepladsen.

55-oddseren Roofie vinder foran Pinto Bob og Adde SH, mens Staro McMillan tage fjerdepladsen.