TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

De løb hurtigt på Vincennes

af | Nyheder

Lørdagens Quintet-løb på Vincennes, Prix de Munich blev en fartfest, da den 7-årige italienske hoppe Tessy d’Ete med Franck Nivard sejrede sikkert i 1.10.3a/2100 m.

Trods anden startrække kunne Tessy d’Eté (Ganymede) med Franck Nivard vinde Prix de Munich over 2100 meter auto sikkert i ny rekord 1.10.3 – en forbedring af hendes egen bedste notering på 0.6 sekunder!

Tessy d’Eté, der trænes af Philippe Billard, sejrede foran den norske hoppe I Love Paris med David Thomain i 1.10.4, mens løbets favorit, svenske Mindyourvalue W F med Gabriele Gelormini blev nummer tre i 1.10.5.

Day or Night In med Dominik Locqueneux, der lagde ud som førende efter 1.06/600m var sidst i 1.11.5.

Søndag skal det blive spændende at se om banerekorden på Vincennes, der er på 1.09.8a/2100 m og sat tilbage i 2007 af Kool du Caux overlever i Prix de France!

Fra lørdagens løb på Vincennes skal det også med, at den 4-årige City Guide (Love You – Crys Dream) som ventet ikke havde besvær med at tage sin anden sejr i Paris – nu forbedret til 1.145.3/2700 m – flere sejre venter forude for heste, der nu trænes af Paul Hagoort og køres af Robin Bakker.

1.70 i Vinderodds var vel OK.

Også løbet for de bedste franske 4-åringer, Prix Ephrem Houel endte i favoritsejr.

Her sejrede Falcao de Laurma (Uniclove) sikkert foran Anthony Barrier i 1.14.0/2850 m foran Fanina des Racques (Ready Cash) med Franck Nivard i 1.14.1.

Her var vinderodds 2,50.

Næstfavoritten Fakir de Rualt galoperede.

Ingen løste 5 rigtige i DanTotos V5-spil – italienske Vanity Lois med Francos Lagadeuc til 119 gange pengene var svær at finde – også selv om jeg tidligere har gjort opmærksom på, at unge Lagadeuc er en kusk der er værd at følge!!

128 kroner 4 rigtige.