TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Danskfødt 3-åring vandt 300.000 kroner

af | Nyheder

Den 3-årige hingst Stoletheshow, der er født og opdrættet hos Skive-amatøren Torben Hivgård, vandt lørdag eftermiddag det norske storløb, Hans Petter Tholfsens Minneløp med en førstepræmie på 300.000 SEK.

Stoletheshow er godt nok norskregistreret og som opdrætter står også to nordmænd, Per Rune Pollestad og Ordin Larsen, men den nu 3-årige brune hingst er født og opvokset hos Torben Hovgård i Skive, der med succes også førte den frem i løbene som 2-åring.

Ja, så godt forberedt havde Torben Hovgård i samarbejde med træner Jeppe Rask gjort, at Stoletheshow i sit livs anden start løb 1.14.1a/1640 m på en andenplads på Jägersro – og så var den solgt til en andelsstald ved Halmstad-træneren Marcus Lindgren.

Inden eftermiddagens start havde Stoletheshow startet tre gange i år med en sejr og to andenpladser som resultat.

På Jarlsberg-banen i Norge skulle den lørdag eftermiddag møde bl.a. Catherine’s Chevy med Eirik Høitomt, der den 7. april havde vundet i besnærende stil på Solvalla i 1.13.1a/2140 m!

Derfor var Catherine’s Chevy da også storfavorit til 15:10.

Men Stoletheshow levede op til sit navn, og stjal billedet i Hans Petter Tholfsens Minneløp ved at føre fra start til mål.

Stoletheshow vinder foran Catherine’s Chevy

Ganske vist angreb Catherine’s Chevy godt ned gennem opløbet, men det så ikke ud til at Erlend Rennevik bag Stoletheshow var særligt bekymret – hesten gjorde arbejdet færdigt og sejrede i 1.13.5a/2100 m med hoved og hals foran Catherine’s Chevy i samme tid. Førstepræmie 300.000 SEK

Vinderodds var 9,41.

Stoletheshow er efter Dream Vacation – Abba Hall v. Garland Lobell.

Abba Hall ejes nu af Frank og Preben Sørensen i Kinnerup og fik i fjor hingstføl efter Love You – døbt U S Marine – og norskregistreret,