TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk fjerdeplads på Vincennes

af | Nyheder

Baltic Stables Borups Senator speede hurtigst af alle i opløbet, men havde for langt frem.

Det kunne godt være blevet til en dansk sejr på Prix d’Amerique-dagen!

Hvis Björn Goop bag Baltic Stables Borups Senator havde haft samme racing luck, som han senere fik med Face Time Bourbon – ja, så havde Borups Senator vundet Prix de Montreal med en førstepræmie på 23.850 Euro.

Men sådan er væddeløb!

Borups Senator indledte i tredje par indvendigt, men da interessen hos konkurrenterne for at komme til spids var utrolig, så blev den skovlet ned som en af de sidste i feltet på 13 heste.

Opløbssvinget rundt ledte Goop efter angrebsmulighed, men forgæves og det var først et stykke ind i opløbet, hvor der blev angrebsplads til Borups Senator, der eksploderede i 1.04.5 de sidste 200 meter!!

Det rakte dog kun til en fjerdeplads.

Løbets favorit, Feyday Seven med Jean Michel Bazire sejren i 1.12.1a/2100 m – Borups Senator løb 1.12.4 på fjerdepladsen, der var 4.240 Euro værd.