TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Copenhagen Cup eller Finlandia Ajo?

af | Nyheder

Sidste års svenske Derbyvinder, Cyber Lane sæsondebuterede i stor stil mandag aften på Halmstad for Johan Untersteiner. Næste start bliver enten Finlandia Ajo den 5. maj eller Copenhagen Cup den 13. maj.

Cyber Lane med Johan Untersteiner – kommer parret til Copenhagen Cup?. Arkivfoto Kanal 75

Det var en lovende sæsondebut Cyber Lane (Raja Mirchi) leverede, da den mandag aften sæsondebuterede på Halmstad med Johan Untersteiner i sulkyen.

Cyber Lane vandt nærmest ukært i 1.12.3a/2140 m 7,5 længde foran Rolex Bigi med Stefan Söderkvist i 1.13.1.

-Vi er inviteret til såvel Finlandia Ajo som til Copenhagen Cup, men har endnu ikke bestemt os. Det kommer vi til at gøre inden for få dage, idet der skal skrives til start til Finlandia Ajo i weekenden, sagde Johan Untersteiner, der selvsagt var tilfreds med sin derbyvinder.

Cyber Lane har blot startet 20 gange i karrieren, men har en særdeles flot sejrsprocent, idet han har vundet 17 sejre! Det er foreløbig blevet til 7,1 mio. SEK.