TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bandit Brick alvorligt skadet

af | Nyheder

Bandit Brick har pådraget sig en alvorlig gaffelbåndsskade i Frankrig og vender tilbage til Danmark.

Bandit Brick med Jean Michel Bazire vinder på Vincennes
Foto Gerard Forni

Eventyret med Bandit Brick hos Jean Michel Bazire er slut!

-Jeg er blevet kontaktet af Kirsi Manninen, der arbejder hos Jean Michel Bazire, der overbragte mig den triste meddelelse, at Bandit Brick havde fået en kraftig gaffelbåndsskade, og at man derfor anbefalede mig at hente ham tilbage til Danmark, fortæller Kaj Jørgensen, Stald Pimax.

-Jeg kender ikke til nærmere detaljer, men ærgerligt er det. Nu kommer han tilbage til Danmark og jeg har lavet aftale med Gitte Madsen om at Bandit Brick skal opstaldes hos hende, siger Kaj Jørgensen videre.

Bandit Brick blev i november måned i fjor flyttet fra Steen Juul til Bjørn Goop og sendt til Goops træningskvarter i Frankrig.

Goop startede den en enkelt gang – den 18. februar på Vincennes, hvor Bandit Brick sluttede på en syvendeplads.

I slutningen af maj måned blev Bandit Brick flyttet til Jean Michel Bazire, der nåede at starte Bandit Brick tre gange – efter en startgalop i første start, er det blevet til en sejr og en andenplads – senest den 3. juli.

I alt nåede Bandit Brick i fire starter i Frankrig at tjente 26.200 Euro – eller cirka 200.000 kroner.