TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Aalborg har hestene

af | Nyheder

En opgørelse, som Sportssekretariatet har lavet, viser at over en fjerdedel af de travheste, der er i træning i Danmark, findes med tilknytning på væddeløbsbanen i Aalborg.

Der var engang da væddeløbsprogrammet til Aalborg Væddeløbsbane var prydet med sloganet Aalborg viser vej!

Nu hedder banen godt nok Racing Arena Aalborg, men det er fortsat Aalborg, der viser vej!

Det fremgår af en opgørelse som Sportssekretariatet har lavet over de heste, der hhv. er i professionel træning eller trænes af amatørerne.

Af opgørelsen, der er lavet pr .28. marts  fremgår det, at 599 af det samlede antal trænede travheste i Danmark på 2.265, trænes af personer, der har licens ved Aalborg-banen.

Det svarer til en andel på 26.4%.

I forhold til en lignende opgørelse fra den 4. marts i fjor har Aalborg-området fået flere heste, i alt 30 heste fordelt med 16 i prof-træning og 16  i amatørtræning.

Men det er ikke alle baner, der klarer sig lige så flot som Aalborg.

I Skive er der en tilbagegang på  minus 15% og her er det især antallet af heste i professionel træning, der dykker med minus 19,4%.

Også på Lunden er der tilbagegang i antallet af heste i træning hos profesionelle trænere, nemlig minus 17.4%, mens antallet af amatørheste er status quo.

På Bornholm er den procentuelle tilbagegang i antallet af heste i prof-træning ikke mindre end minus 28,6%, men det tal dækker blot over en tilbagegang på 8 heste – fra 28 til 20 og skyldes i hæj grad Frank Mikkelsens sygdom.

Bane A-2017 (16) B 2017 (16) I alt 2017 (16)
Aalborg 326 (310) 273 (257) 599 ( 567)
Lunden 194 (235) 183 (184) 377 (419)
Skive 170 (211) 169 (179) 339 (390)
Aarhus 127 (117( 148 (126) 275 (243)
Billund 71 (81) 102 (99) 173 (180)
Nykøbing 70 (63) 75 (79) 145 (142)
Odense 66 (58) 74 (73) 140 (131)
Bornholm 20 (28) 197 (202) 217 (230)
I alt 1.044(1.103) 1.221 (1.199) 2.265 (2302)