TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Åbent brev til politikere

af | Nyheder

Fra Jørgen Sthelis har vi modtaget følgende åbne brev til de to folketingsmånd, Leif Mikkelsen og Jørgen Arbo-Bæhrtalerstol

I har travlt med at fortælle, at hestevæddeløbssporten ikke skal have flere penge end vi selv kan tjene. Jeg må bare sige ” I er ikke fair, vi får simpelthen ikke chancen” Der har været meget debat om at Danske Spil intet har gjort for at markedsføre hestespillet. Det emne har der været flere meninger om, men hvad der ikke kan være flere meninger om, er de nuværende muligheder for hestene, til at tjene penge på spillet.

I meget lang tid har der været meget store problemer med at spille trav på Danske Spil på nettet. Når man spiller heste på Danske Spil bliver man smidt af, spillene bliver ikke gennemført, de bliver tilbageført og gevinsterne bliver udbetalt længe efter løbene, ofte dagen efter.

I går fik jeg nedenstående to SMS er fra spillere.

”Internetspillet er i øvrigt igen nede i dag – som det næsten plejer”

”Jeg har nu prøvet at spille siden løb 9. Og jeg har prøvet at logge på flere gange – og både med Explorer og Google Chrome.”

Og i dag til morgen skrev den ene dette, og bemærk Royal Fighter vandt til 2,4 gange pengene.

”Og jeg har stadigvæk ikke fået mine gevinster fra i går. Jeg ringede endda til deres hotline omkring 18.30 – hvor svaret var forventet ca. 1-1,5 time. Og så er der hævet to gange på min konto for spil på Royal Fighter (10. løb i går) – men pengene er så efterfølgende sat ind igen. Så den har jeg åbenbart ikke spillet på. Det kører godt.”

Det der får omsætningen og dermed indtægterne til Danske Spil, til at stige er at hestespillet går hurtigt, så hvis gevinsterne udbetales hurtigt, så bliver de spillet igen i næste løb.

Nogen burde offentligt gøre opmærksom på hvordan DS helt åbenlyst saboterer hestespillet. Og hvordan det trods alt lykkes, for os, at fastholde spillerene. Det kunne i passende hjælpe os med !

Og Jørgen Arbo-Bæhr jeg syntes du skal spise din Tudekiks selv, hestene har virkelige problemer.

Og Leif Mikkelesen, kunne du ikke hjælpe os med at tale med dine venner i DGI, som er så heldige at have deres formand som næstformand i Danske Spil, så han kan sørge for at hestene får en fair chance.

Med Venlig Hilsen

Jørgen Sthelis

Mangeårig hesteejer og amatørkusk