TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

41. sejre i træk

af | Nyheder

På Menorca har den spanske toptraver Trebol vundet sin 41. sejr i træk!

Spanske Trebol, vandt Kymi Grand i Finland 2015 Foto Gerard Forni

Det kører fortsat for 12-årige Trebol i Spanien.

Trebol, der på sin meritliste bl.a. har sejr i Gruppe 1-løbet Kymi Grand Prix, var i mange år i træning i Frankrig, men efter den faldt for den franske aldersgrænse på 10 år, har den været hos sin spanske ejer på øen Menorca.

Søndag aften startede Trebol  i et løb over 2525 meter, og med den startpræmiesum og de resultater, der han haft i Spanien, så skulle man tror, at den havde toptillæg.

Men nej, sådan er det ikke på banen på Menorca, Torre del Ram.

Her sættes hestene ind efter et pointsystem, og dette rammer især udenlandske heste.

Derfor var der faktisk en fransk hest, der skulle give den spanske sejrssluger 25 meter forud!

Måske kunne der være blevet en match mellem de to, hvis de havde startet fra samme volte!

Trebol vandt sikkert for C. Riera M.  i 1.19.1/2525 m, mens Tesben Rusch blev nummer to i 1.18.6/2550 m!

For Trebol var det sejr nummer 41 i træk!

Der er ikke de store penge i at vinde løb på Menorca. Førstepræmien var på 78 Euro og i årets fem starter er det blot blevet til 604 Euro i indkørte præmier til Trebol

Sejrsrækken startede den 30. september 2017 på Son Pardo-banen på Mallorca og udover Son Pardo og Torre del Ram har Trebol også sejret på Menorcas anden travbane, Hipodromo de Mao.