TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

York auktionen – en betinget succes

af | 21. sep 2024 | Nyheder

Fredagens auktion over fuldblodsåringer på York Stutteri blev en betinges succes, da kun ca. halvdelen af åringerne blev solgt, og 6 ikke modtog bud.

Auktionens dyreste – en hingst fra Stutteri Hjortebo, der solgtes for 650.000 kroner. Foto yearlingsale.dk

Topniveauet fejlede ikke noget, hvor en beregning, som travservice har lavet, viser at de 10 dyreste åringer blev solgt for 370.500 kr. i gennemsnit.

Sidste år var det samme tal 290.000 kr. – så en pæn stigning på ca. 28%.

Ifølge Dansk Hestevæddeløb blev gennemsnitsprisen for de solgte åringer på flotte 123.917 kroner – en stigning fra i fjor, hvor gennemsnitsprisen var 109.023 kr.

Højeste bud kom ikke helt uventet på en 1-årig hingst fra stutteri Hjortebo, der endte på 650.000 kr.

Som helbror til årets Derbyvinder Brigadier, var der på forhånd stor interesse for den.

Med dansk galopavls nye stjerne Moohaajim som far, og mor Queens (Philomathea), der har tjent tæt ved en halv. million kr., ja så er alle papirer i orden.

3 andre nåede den halve million i bud. Igen en hingst fra Hjortebo ved Appel Au Maitre til 520.000 kr. Daylight (Gleneagles) en svensk vallak nåedes samme pris 520.000 kr.

Dyreste hoppe var fra Sverige og kostede 500.000.

Den er efter Lope Y Fernandez, en relativ ukendt hingst, men er efter Lope De Vega, der lige nu fører den europæiske hingstestatistik.

Som vores statistik viser, så var det et fåtal af auktionens heste, der gav det flotte gennemsnit.

Men for mange opdrættere var denne auktion en katastrofe.

Ikke færre end 57 heste blev ikke solgt – seks opnåede slet ikke et bud – og 10 solgtes for bundprisen 10.000 kroner – 8 for 25.000 kroner

Det er skræmmende tal og vidner om, at der savnes en nødvendig bredde i køber klientellet.

Link til auktionens hjemmeside – klik her

Denne artikel er en samproduktion med pseudonymet SHARP