Wishing Stone vendte tilbage i løbene med maner i nat på The Meadowlands, hvor den vandt sin første start i år efter at have virket som avlshingst.
Efter en Qualifier havde træner Rom Burke meldt delvist danskejede Wishing Stone til start i et ordinært hurtigløb med en samlet præmiesum på 22.500 dollars.
Fra spor 10 blev den lille kriger ikke tillagt de helt store chancer, men et fremragende taktisk løb af Yannick Gingras i sulkyen bag den, gjorde at Wishing Stone kunne vinde løbet i 1.10.1 foran en meget stærkt afsluttende Undercoverstrike (Striking Sahbra) en halv længde efter.
Fra spor 10 sendte Yannick Gingras Wishing Stone mod spids tidligt i løbet, og den fik de efter 400 meter.
Der blev lagt forholdsvis behersket ud efter 1.08.6, men i spids pullede Gingras nu så meget op, at de næste 400 meter kun blev afviklet efter 1.14.1 – og det er ret specielt, at det kan lade sig gøre i et amerikansk travløb for hurtigklassen.
800 meter blev passeret i 1.11.3 og også opløbssvinget rundt lykkedes det Gingras at styre løbet som han i princippet fik lavet op til et 800 m sprint-løb
Ind på opløbet gav han Wishing Stine marchordre, og parret trak nogle længder fri af feltet.
Selv om Wishing Stone blev træt op mod mål, så var sejren aldrig rigtig i fare foran den stærkt afsluttende Undercover Strike med David Miller, der var løbets favorit.
I nat havde The Meadowlands premiere på sine 2 årsløb i New Jersey Sire Stakes-serien, og hos hingstene fik man en overlegen vinder i French Laundry (Muscles Yankee – Creamy Mimi) med Yannick Gingras.
Gingras gav gas halvvejrs i løbet og opløbssvinget rundt var parret otte længder foran feltet. French Laundry sejrede i 1.12.1 – og det er så verdens hidtil bedste notering i år af en 2-åring.
French Laundry trænes af Jimmy Takter, der købte den for 115.000 dollars som åring – moderen, Creamy Mimi var en tophest, der bl.a. vandt Hambletonian Oaks.
I hoppe-divisionen var der masser af Hambletonian-blod i vinderen. Saturday Mornings, der havde David Miller i sulkyen.
Hun er efter Hambletonian-vinderen Muscle Hill og hendes moder, Malabar Memories er efter Malabar Man – Gleam, der vandt hhv. The Hambletonian Stake og The Hambletonian Oaks!
Saturday Mornings, der trænes af Joe Holloway, kostede som åring 32.000 dollars.
Hun vandt efter føring fra start i 1.12.9 foran Demons N Diamonds (Muscle Hill) i 1.13.2.