Tirsdag aften kvalificerede Bo Westergaard-trænede Louisiana sig til finalen i Jarlsberg Grand Prix, hoppeafdeling den 11. juli.
Da Bo Westergaard er udelukket var det den norske kusk, Svein Ove Wassberg, der kørte Louisiana (Explosive Matter) i et af de tre kvalifikationsløb, der kørtes tirsdag aften på Jarlsberg.
Louisiana mødtes vel nok norsk travsports bedste 4-årige hoppe, Global Bred to Win (Bold Eagle) med Magnus T. Gundersen i sulkyen.
Global Bred to Win kunne vinde sikkert – trods et løb i dødens – i 1.11.5a/1609 m – Louisiana blev en god nummer to i ny rekord 1.12.1a/1609m – det gav 15.000 NOK i præmie.
De to øvrige kvalifikationsløb blev vundet af hhv. Jolene BR (Muscle Hill) i 1.12.1a/1609 m og af Devious (Maharajah) i 1.12.2a/1609 m – begge kørt af Frode Hamre.
Finalen køres lørdag den 10, juli, og her er der 200.000 NOK i førstepræmie.
Bo Westergaard havde også sendt den 3-årige hoppe, Gala Bella (Ens Snapshot) til Jarlsberg, og den besatte en fjerdeplads i 1.16.8a/2100 – præmie 8.000 NOK – den kørte Svein Ove Wassberg også.
Løbet vandtes i 1.16.0a/2100 m.