TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Westergaard-dominans i Aalborg

af | 31. jan 2022 | Nyheder

Mandagens V4-spil i Aalborg blev domineret af Bo Westergaard

Ude i banen når Thai Sansa med Bo Westergaard forbi Ice Dragon med Birger Jørgensen. Foto Hesselborg Foto

Der var ikke de store overraskelser i V4-spillet i mandagens Lunch-løb i Aalborg, der blev domineret af Bo Westergaard, der vandt tre afdelinger – og den fjerde vandt hans førstemand, Nicklas Korfitsen med familiehesten Fritjof S H (Ens Snapshot).

I Bo Westergaards sejrs-trio, der bestod af Thai Sansa, Ginger Peachy og Fighter Vang var nu 5-årige Thai Sansa mest imponerende, da hun gik forbi Ice Dragon med Birger Jørgensen og vandt i fine 1.12.0a/1600 m.

V4-gevinsten blev på 342 kroner.

Dagens overraskelse sørgede Nikoline Nikolajsen med i 5. løb, hvor hun bragte Alexsandra R til sejr i en tæt opløb foran Forest Girl med Kent Friborg og Griffith med Bo Westergaard.

Det var en vinder til små 20 gange pengene.