TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Walner-share kostede 240.000 Euro

af | 3. dec 2023 | Nyheder

På Selected Sales blev der søndag aften solgt en lifetime share i tophingsten Walner for 240.000 Euro.

Walner

Ikke uventet var der hård kamp om denne share i Walner, for det er særdeles sjældent at der udbydes en share i hingsten, der er USA’s førende.

Det blev til slut Bertel Maigaard, Costa Stable, der havde det vindende bud på 240.000 Euro.

På Harrisburg-auktionen for en måned siden var der to shares i Walner, og de solgtes for hhv. 230.000 og 250.000 dollars.

I fjor solgtes en lifetime share i Walner for rekordprisen 750.000 dollars!

I USA er Walner annonceret ud til 40.000 dollars i bedækningstakst – hvis man altså kan komme til den.

Der er nemlig 120 shares i Walner – og i år har han bedækket 141 hopper. Stutteriet har normalt x antal bedækninger for at have hingsten stående, så det er ikke mange bedækninger, der er på det frie marked.

Bertel Maigaard købte ogsÃ¥ følhoppen This is It (Revenue) 1.11.6 – 2 mio SEK – hun er norsk Hoppe Derbyvinder og i fol ved Tactical Landing med følpenge betalt – det er 15.000 dollars!

This is It solgtes for 23.500 Euro.

Yderligere to følhopper blev solgt.

Kindred Spirit (Muscle Hill) 1.15.1 – 84.606 kr. i fol ved Father Patrick med følpenge (10.000 dollars betalt) blev solgt til Italien for 26.500 Euro og Affinity Kronos (Joke Face) – ogsÃ¥ i fol ved Father Patrick med følpenge 10.000 dollars betalt – solgtes til den franske agent, Trotting Bloodstock.

En lifetime share i Father Patrick købte Lutfi Kolgjini for 30.000 Euro, mens en bedækningsret for 2024 i Father Patrick solgtes for 8.750 Euro til Holland.