TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Walner-datter dyrest på tysk Derbyauktion

af | 23. aug 2021 | Nyheder

Speedrise Lady S efter amerikanske Walner blev dyrest på lørdagens tyske Derbyauktion med et bud på 70.000 Euro.

Walners første årgang løber solen sort i USA og det havde en afsmittende effekt på den tyske derbyauktion.

Walners succes med sine første 2-åringer i USA smittede af på den tyske Derbyauktion, hvor Speedrise Lady S med et bud på 70.000 Euro blev den dyrest solgte åring.

Moderen til Speedrise S er Smexi (Explosive Matter) 1.10.2 – 506.810 dollars – dette er hendes fjerde føl. De tre første er født i USA, men ingen af dem har endnu gjort sig specielt godt bemærket

Første afkom er Solid (Kadabra), der kun har en rekord fra en Qualifier på 1.15.3 og det samme er tilfældet med Barexi (Bar Hopping) med 1.17.3.

Fra 2019 har Smexi en Walner-hingst, Clenched Fist, der solgtes for 190.000 dollars – den er således helbroder til den tyske hoppe, men har endnu ikke været ude i en Qualifier.

Næstdyrest på auktionen med 60.000 Euro var hhv. hingsten Comand and Conquer S fra samme opdrætter som Speedrise Lady S og hoppen South Carline AS fra Alwin Schockemöhle.

Comand and Conquer S er efter Tactical Landing og Crazy Wild Desire (Deweycheatumnhowe) 1.12.5 – 17.227 dollars. Tactical Landing har i år sin første årgang på auktion

Det er hoppens andet afkom – det første er den 2-årige Crazy Muscles S (Muscle Hill), der er godkendt i 1.21.5 i Holland.

Crazy Wild Desire har i Elusive Desire samme moder som den tyske Hoppe Derbyvinder Kyriad Newport 1.13.3 – 71.220 Euro.

South Carolina AS tilhører første årgang efter International Moni – Love You-sønnen med Moni Maker som moder, der står på Hanover Shoe Farm i USA.

Moderer til South Carolina AS, Slightly Tipsy blev købt til Tyskland på Harrisburg-auktionen 2019 – i fol ved International Moni – for 20.000 dollars, så med et salg af det føl, som hun bar, er det allerede en god forretning!

I USA har Slightly Tipsy (Conway Hall) avlet bl.a. Two AM (Muscle Massive 1.09.4 – 536.774 dollars og Wet My Whistle (Muscle Hill) 1.09.7 – 125.722 dollars.

Desværre var auktionens trækplaster . en helbroder til derbyfavoritten Usain Lobell slettet  – dyreste tilbagekøb var på 100.000 Euro for en Ready Cash-søn.

58 åringer blev solgt til en gennemsnitspris a 17.379 Euro (cirka 130.000 kroner) – det er 7.5% dårligere end i fjor.

Se alle resultater fra den tyske derbyauktion på dette link – klik her

Derbyauktionen holdt i øvrigt flyttedag fra den tyske derbyweekend og til den lørdag, hvor der køres Derbyprøver for hopper.