TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vision Øresund: Den omvendte verden!

af | 27. nov 2025 | Nyheder

I dag har Dansk Hestevæddeløb lagt information ud på deres hjemmeside, hvor man bebuder, at man nu åbner dørene for en bred og gennemsigtig proces om forhandlinger med Svensk Travsport.

Det er dansk travsports fremtid, der står på spil.

Svenskerne har for et lille års tid siden opsagt den aftale, der blev indgået i 2018 og revideret i 2021.

Der har været ført forhandlinger mellem Svensk Travsport og Dansk Hestevæddeløb, og de udmøntede sig i den overraskende udmelding i forrige uge om Vision Øresund og lukning af Charlottenlund Travbane!

Nu skriver Dansk Hestevæddeløb, at der skal ske en inddragelse af sporten for at fastsætte indholdet – man må mene de betingelser – som dansk travsport kan forsøge at få opfyldt i en ny kontrakt.

Derfor er man nu på rundtur til landets væddeløbsbaner for at høre om deres ønsker og tanker og desuden vil man have møder med bestyrelserne i Opdrætterforening, den nye hesteejerforening, trænerforeningen, Montéforeningen og Amatørforening

Men er det ærligt talt ikke for sent?

Burde Dansk Hestevæddeløb ikke allerede inden man påbegyndte forhandlingerne med Svensk Travsport have været på den rundtur og sikret sig et forhandlingsmandat for den samlede danske travsport!

Det der nu sker virker som den omvendte verden!

Havde man sikret sig et forhandlingsmandat først, så havde vi måske undgået den situation, der nu er opstået mellem på den ene side medlemmer  i Det Dansk Travselskab, og entusiaster,  der bakker op om Charlottenlund Travbane – og resten af Trav Danmark.

Det er en dyb grøft, der er blevet gravet!

Se artiklen på dette link – klik her