I de fem Gruppe-løb lørdag eftermiddag blev der ikke blot vist fin sport, men der var et par meget store overraskelser.
Dagens største overraskelse kom i løbet for de 3-årige hingste, hvor det længe så ud til at favoritten Nob Hill med Mathieu Mottier skulle tage stikket hjem.
Men helt ude i banen sluttede belgiske US Darby med Christophe Martens flot af og fangede storfavoritten og sejrede i 1.13.9/21700 m – samme tid fik Nob Hill på andenpladsen. Vinderodds var 50.60.
Også i 4-års løbet Prix Ourasi var det en outsider, der sejrede.

Her udnyttede Mathieu Mottier, at der blev frit frem i inderbanen i opløbet og sendte Maestro Vrie (Village Mystic) frem til sikker sejr i 1.12.9/2700 m foran Guglielmo Jet Alexandre Gocciadoro i samme tid. Vinderodds var her 42,80.
Fra start galoperede favoritten Golden Gio, og næstfavoritten Ginostrabliggi havde udspillet sin rolle på opløbshjørnet, hvor den galoperede.
Derimod var det mere ventet af Normandie Niemen (Italiano Vero) kunne vinde Prix Roquepine for 3-årige hoppe i 1.13.7/2700 m foran David Thomain til odds 3,80.
I Prix Bold Eagle for 5-åringer bestemte Liberte de Choisel (Captain Sparrow) med Anthony Barrier alt undervejs og sejrede sikkert i 1.12.1/2700 m foran den tapper Lombok Jiel med Pierre Yves Verva og storfavoritten, Liza Josselyn med Nicolas Bazire – begge i 1.12.2. Her var vinderodds 4,40.

I Prix de Luxembourg så det længe ud til at sejr til franske Horchestro med Eric Raffin, men italienske Executiv Ek (Face Time Bourbon) med Alessandro Gocciadoro nåede forbi til sejr i 1.10.1a/2100 m, hvad der var en tangering af løbsrekorden.
V4-spillet på Bet25 til Vincennes gav 3.513 kroner på kombinationen 4-7-2-9.
