TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Videofilm fra opløbet i Aarhus offentliggjort

af | 13. aug 2024 | Nyheder

Dansk Hestevæddeløb har valgt at offentliggøre filmen fra dommerkameraet af opløbet i Jydsk 3-årings Grand Prix kommenteret af dommeren Bent Koch.

Efter at have set og nærstuderet videoen, kan jeg ikke give Bent Koch ret i hans forklaring om at Birger Jørgensens hest Kazio falder ned i banen, og derved selvforskyldt hægter hjul med Jan Dahlgaards sulky på Kungfufighting.

Bent Koch gør meget ud af at forklare, at Dahlgaard stort set holder afstand til inderbanens Steen Juul med Kanon Laser op gennem opløbet.

Det mener jeg ikke –  efter at have nærstuderet videoen og taget screenshot to steder i opløbet – før og efter episoden.

screenshot 1 – bemærk afstanden på sulkygaflerne på indvendige Kanon Larser og Kungfufighting i andet spor – Kazio ude i tredje spor.

Screenshot1 viser de tre heste side om side – før episoden sker.

Bemærk afstanden mellem sulkygaflerne på Kanon Laser (indv.) og Kungfufighting.

Næste screenshot 2 viser, at Kazios sulkyhjul er fanget bag Kungfufightings hjul.

Screenshot 2 – afstanden mellem de indvendige sr tørre – og Kazio er fanget!

Bemærk afstanden mellem sulkygaflerne på Kanon Laser og Kungfufighting – den er nu større end i screenshot1 – ergo må Kungfufighting trukket længere ud i banen!

Omvendt falder Kazio med Birger Jørgensen også lidt ned i banen, og derved opstår hændelsen.

Jan Dahlgaard fik en bøde på 4.200 kroner og fik lov til at beholde sejren.

Se den artikel med videoen med Bent Kochs forklaring,  der er lagt ud på Dansk Hestevæddeløb klik her