Inden for den seneste uge har flere danske heste været på vinderpladsen i Norge.
Ready Cash-sønnen Tuileries, der er opdrættet af Jean Pierre Dubois, gør det godt i montédisciplinen og har nu vundet fem monté-sejre siden maj måned.
Senest på Biri-banen, hvor Tuileries med Johanne Ulrica Øveraasen sejrede i 1.15.0a/2100 m – præmie 16.000 NOK.
Tuileries starter igen i morgen under samme rytter på Drammen.
Urakas Gilbak (Beaumont Hanover), der er opdrættet af Erwin Jensen, har vundet sin tredje sejr i år og 17 i karrieren. Den blev taget på Forus med Svein Owe Wassberg i sulkyen i 1.14.0a/2040 m – præmie 60.000 NOK.
Urakas Gilbak, der trænes af Pål Buer, har alene i år tjent 141.000 Nok og i karrieren er det blevet til 738.152 NOK.
Bjarne Fynbo har gennem årene opdrættet mange heste med henblik på den norske marked, og en af dem er Balder Halbak (Password), der forleden vandt på Leangen.
Balder Halbak blev kørt af Tor Arne Eggen og sejrede i ny rekord 1.14.7a/1640 m – præmie 16.000 NOK. I år er det blevet til 10 starter og 2 sejre. Karrieren har foreløbig omfattet 28 starter, der har givet 5 sejre og i alt 158.000 NOK.
På Bergen Travpark blev det i aftes til to danske sejre.
Silas Hovmand, der er opdrættet af Bent H. Nielsen og har Great Challenger som fader, tog sin anden sejr i år i 15. forsøg. I sulkyen Svein Ove Wassberg. Vindertiden var 1.16.1/1600 m – præmie 16.000 NOK.
Silas Hovmand, der i år har forbedret sin rekord til 1.12.3, har i alt tjent 558.549 NOK i karrieren.
Torsdagens anden danske vinder på Bergen Travpark var Armagedon Vivel (Ogham), der er opdrættet af Mia Bergh-Hetland.
Det var også Svein Owe Wassberg, der sad i sulkyen bag Armagedon Vivel, der vandt i 1.14.6a/1600 m – præmie 16.000 NOK.
Det var fjerde sejr i 15 starter i år og det har givet 172.000 NOK i præmier. I alt har Armagedon Vivel tjent 216.219 NOK.