TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Västerbo Prestige aflivet

af | 30. nov 2020 | Nyheder

Efter sygdom er Västerbo Prestige – vallakken, der blev en succesrig avlshingst, blevet aflivet.

Västerbo Prestige som unghest

Västerbo Prestige, der var ejet af Panamera Racing, tilbragte sine sidste år hos Trine Carlsen ved Ringsted, og på Facebook. beskriver Trine Carlsen sygdomsforløbet således:

Han har haft et kort intensivt sygdomsforløb over 2 uger med voldsomme smerter og markant ændret adfærd.

Han havde desværre en sygdom i venstre nyrer, hvor scanning og obduktion viste forandringer I vævet, samt en abnorm forstørret nyrer.

Ligeledes havde han vævsforandringer inde i blæren (5-7cm).

Man kan ikke udelukke at der har været kræft til stede, men det er ikke påvist.

Nu har han fĂĄet fred, den gode dreng.

Alt forgik stille og roligt.

Stor tak til Faxe Hestehospital for yderst god behandling, af bĂĄde Prestige og jeg.

Västerbo Prestige – som pensionist

Västerbo Prestige blev 15 år gammel.

Den var efter franske Insert Gedé og havde en forholdsvis kort løbskarriere med 29 starter, der resulterede i 14 sejre, 475.974 kroner og rekord 1.13.5.

Talentet var stort, men bentøjet holdt ikke.

Og så stort var talentet hos Västerbo Prestige at ejerparret, Jeanette og Jens Hansen besluttede at bruge den i avlen.

Man fik tappet sæd og forsøgte derefter at sætte Västerbo Prestige op til løb igen. Det gik ikke.

Men til gengæld skulle det vise sig, at den røde hest – nu vallak – nedarvede sine evner i rige mængder.

Ja, der er ikke mange avlshingste, der kan prale med at have sĂĄ flotte resultater med sĂĄ fĂĄ afkom.

Eenymeenyminymoe har vundet Hoppe Derby. Hendes storesøster, Awesome Annie vandt Hoppe Kriterium. Aron the Baron var nummer to i Dansk Trav Derby og er mest vindende med 2.1 millioner kroner fugt af lillebroderen Empire, der foreløbig har indløbet 1.46 millioner kroner.

3-årige Fewofakind har vundet 2 sejre i 6 starter og så mangler vi endnu at se den jævnaldrende Francis samt 2-åringer Hit the Road Jack og Holly Go Lightly i løb.

Foreløbig har de fem startende afkom efter Västerbo Prestige tilsammen indtjent 4.806.596 kroner.

Västerbro Prestige har taget sin sidste løbetur