TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Var det et vendepunkt?

af | 24. okt 2018 | Nyheder

Forventningerne til Ciku Brogård har altid været store, men foreløbig har han ikke levet op til det bl.a. helbroderen Wayne Brogård har præsteret i løb, men i går kom måske et vendepunkt.

Som åring blev Ciku Brogård (SJ’s Photo) solgt på Derbyauktionen for 150.000 kroner og var auktionens næstdyreste hest.

Men forventningerne til den røde hingst blev aldrig indfriet og så han blev han solgt til Norge, hvor helbroderen Wayne Brogård har været en stor succes med 22 sejre i 75 starter og en indtjening over en halv million kroner.

Hidtil har Ciku Brogård dog ikke levet op til storebroder, men måske kom der et vendepunkt i aftes, hvor den i årets femte start kunne vinde for Einar Nedrebø på Forus i 1.18.8a/2040 m.

Ciku Brogård blev ført til dørs af en anden hest med dansk tilknytning, nemlig Carla Halbak (Rolling d’Heripre) med Geir Mikkelsen, der fik noteret samme tid.

Der var 12.000 Nok i førstepræmie til Ciku Brogård, der nu har startet 15 gange, vundet 3 sejre og tjent i alt 43.939 NOK i karrieren.