Omkring 10.5 millioner kroner ventes der at være i førstepræmiepuljen i V86-spillet i aften – i to af afdelingerne har dansktrænede heste gode chancer.

Den største danske vinderchance inden for V86-rammen har 7 Thewinnertakeitall med Bo Westergaard, der starter i 7. afdeling.
Efter sin sikre sejr i Europa-debuten i Skive, er buen nu spændt for den 4-årige amerikaner, men sprint og løb i kroppen gør, at tiltroen til den må være stor.
Ganske vist er Thewinnertakeitall havnet langt ude på vingen, men i Skive viste den stor starthurtighed, så mon ikke Bo Westergaard kan sende den til spids fra start?
Ved middagstid er Thewinnertakeitall nu også mest afkrydset i afdelingen med 33% fulgt af 6 Kövras Joker med Christoffer Eriksson (kuskeændring), der er afkrydset på 31%.
I 3. afd. starter 9 Game on Butcher med Flemming Jensen, og den er spillet til tredjefavorit på 17%.
Her er møder den en af omgangens største favoritter, 11 Tearsfromheaven med Johan Untersteiner, spillet på 40%.
Uden for V86-spillet starter Flemming Jensen 9 Paying my Way i 3. løb, der ikke tillægges de store chancer.
Bedre ser det ud for 1 B A Superhero med Bo Westergaard i 10. løb, hvor den er favorit i et rent 4-årsløb.
Her møder den en anden USA-import, 5 Pour Mea Double med Conrad Lugauer. De har mødtes flere gange t i USA, med skiftende resultater.
Baneprogrammet til Åby kan downloades på dette link – klik her