Bjerke-banen i Oslo er i dag værter for ATGs V75-spil og blandt deltagerne i eftermiddagens program er syv dansktrænede heste – men det er så som så med chancerne.
Inden for V75-spillet, der som sædvanlig starter klokken 16.20 er 7 Hafa Go med Nicklas Korfitsen den bedste chance i 5. afdeling.
Parret er midt på formiddagen afkrydses på 17%, og det gør dem til næstfavorit efter 5 Bolero of Carame med Magnus A. Djuse, der er spillet på 41%!
Nickas Korfitsen har i alt fem heste med til Oslo.
I 1. afdeling, der er Axel Jensens Minneløp, hoppeafdeling kører han selv 2 Just a Lady, mens Patrick Larsen har fået køreturen bag 6 Ivana Nordic – begge afkrydset på 2%.
Favorit er den norske Meghan BR med Tom Erik Solberg på 43% – den er vinder af sine fire sidste starter.
I 4. afdeling sidder Korfitsen bag 9 Gaby Kyvsgård, spillet på 7%.
Her er 11 Diva Ek med Alessandro Gocciadoro favorit på 26% tæt fulgt af Kim Pedersen-trænede Zaire Heldia med Per Oleg Midtfjeld, spillet på 24%.
I dagens hovedløb, Axel Jensens Minneløp kører Korfitsen Marian T. Nielsens 10 Joy Me, der er løbets mindst afkrydsede hest på 0,4%.
Favorit er svenske 6 Crown med Ôrjan Kihlström, spillet på 26%.
Uden for V75-spillet starter Nicklas Korfitsen 10 Whoops Hanover i 4. løb, V4-4 – parret er fjerdefavorit på 5% – storfavorit er 8 Yukon Töll med Kristian Malmin, spillet på 47%.
Flemming Jensen sender 3 Galliano Peak til start i 3. løb, V4-3, hvor den skal køres af Magnus A. Djuse – selv om Galliano Peak ikke har de store resultater at henvise til, er den spillet som tredjefavorit på 23%.
Storfavorit er 11 Lexus B R med Magnus Teien Gundersen – spillet på 35%.
I Weekendmagasinet på Bet25 er der tips og interview med Nicklas Korfitsen – klik her
Baneprogrammet til Bjerke – klik her