Det er efterhånden ved at blive en tradition, at der er overført X-antal millioner til førstepræmie-puljen i lørdagens V75-spil. Således også i eftermiddag, hvor Danske Spil forventer, at der ligger alene 46 millioner kroner til 7 rigtige.
Ikke kun den overførte jackpot, men også det faktum, at Norge spiller med ind i puljen i eftermiddag gør, at der bliver rigtig mange penge at skyde efter.
Lørdagens program på Färjestad er nemlig Unionskampen mellem Sverige og Norge – en match, der har været afviklet siden 2005, vor den blev indført i anledning af 100-året for ophævelsen af den svensk/norske union.
Flemming Jensen er på plads på Färjestad og starter to gange inden V75-rammen.
I 2. afdeling sidder han bag Red Rapide og i 7. afdeling bag Huge Star.
Staldens førstemand, Jeppe Rask er også på plads med sejrshesten Supreme Star, der starter i samme afdeling som Red Rapide.
Baneprogrammet til Färjestad kan downloades på dette link – klik her