Falster-parret Ginetta og Jan Kramer tog ikke forgæves til Fyens Væddeløbsbane – i en tæt opløbskamp vandt de V65-1 og lagde dermed grunden til en stor gevinst.
Go Fast Shadow med Birger Jørgensen var den helt store favorit i V65.1 – spillet ned til 1.20 og afkrydset på 78%.
Da parret måtte se sig henvist til en andenplads af outsideren Ginetta med Jan Kramer – spillet til odds 17,01 og afkrydset på 4% – så blev der lagt op til en god gevinst i V65-spillet.
Selv om store favoritter som Jasmin SH med Nicklas Korfitsen og Vamos Flax med Steen Juul indfriede forventningerne og vandt hhv. 2. og 6. afdeling så havde de tre andre vindere inden for V65-rammen ikke de fleste tilhængere.
Mathias Jensen stod for en overraskelse med Hillary Kyvsgaard i 4. afdeling, og to andre afdeliner stod Marc Bæk Nielsen-trænede heste for.
Først var det Kiki Sotto, der sejrede for anden gang i træk for Jeppe Juel og siden kunne Birger Jørgensen bringe Moni Talks til sejr i 1.13.8a/2140 m.- en tangering af banerekorden for 4-årige udenlandske hopper.
Inden sidste afdeling, hvor Vamos Flax var storfavorit levede kun to systemer – et norsk og et Bet25.
De havde begge Vamos Flax på, men det danske system havde også Jackie OHS, Here’s Johnny, Cardolan Byd og Roberts Son BB på og ville have fået puljen på 111.115 kroner.
Men nu vandt Vamos Flax med Steen Juul en ny sikker sejr i fine 1.12.7a/2140 m og udløste derved en V65-gevinst på 68.177 kroner.
Bet25-spilleren, der havde lavet et system til 1.000 kroner vandt i alt 77.316 kroner.
Vindertiden var Vamos Flax på 1.12.7 var ny banerekord for 4-årige udenlandskfødte heste – den gamle rekord var 10 år gammel og sat af Sharpshot Hall med 1.13.2.