TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

V65:  Favoritfald gav 70.078 kroner for 6 rigtige

af | 28. maj 2024 | Nyheder

At Nicklas Korfitsen blev målfotobesejret med såvel Vertinnen i 1. afdeling og med Jazzman i 6. afdeling gav en god uddeling i V65-spillet.

4 Itsi Bitsi Cash slår indvendige Vertinnen. Foto Hesselborg Foto.

I 1. afdeling var det Flemming Jensen-trænede Itsi Bitsi Cash (Butler) med Birger Jørgensen, der fangede førende Vertinnen med Nicklas Korfitsen på målstregen,

Mens det i 6. afdeling af Morten Juul-trænede Go On AP (Love You) med Jeppe Juel, som fangede Korfitsens storfavorit, Jazzman på stregen.

Nicklas Korfitsen kørte dog ikke sejrsløs, idet han vandt med såvel Hafa Go (Orlando Vici) som med Eva’s Yankee (Manhattan).

Også Birger Jørgensen tegnede sig for to sejre inden for V65-rammen – og begge var overraskelser.

Itsi Bitsi Cash gav odds 17.57 og var afkrydset på 2%, mens Morten Juul-trænede Julien Sensei (Prodigious) gav 13.82 i odds og var afkrydset på 7%.

Også Michael Lønborg vandt en V65-afdeling – det gjorde han i 2. afdeling med Glide By So Easy (Quite Easy), der endda trådte en forsko af i starten!

Som nævnte blev gevinsten for 6 rigtige på 70.078 kroner, mens 5 rigtige gav 1.086 kroner.

Der var tre systemer med 6 rigtige.

De to var spillet i Norge og én i Sverige – det svenske vindersystem var en Harry Boy (LynHest) til 135 kroner, der vandt i alt 80.938 kroner.