I et medlemsbrev, der blev udsendt fredag ved 17-tiden til medlemmerne af Det Danske Travselskab, efterlyser bestyrelsen positive reaktioner for de resultater, de har opnået og indstiller i øvrigt to medlemmer til eksklusion.

Flere sponsorindtægter og flere entreindtægter.
En forbedring af årsregnskabet fra 2023 til 2024 med 1.7 millioner kroner.
Så skulle alle jo være glade!
Efter flere år med skiftende bestyrelser og underskud, kunne den siddende bestyrelsen med Kaj Holm i spidsen fremlægge ovenstående resultater på den ordinære generalforsamling i slutningen af marts måned.
Men ikke alle var glade!
Travselskabets interne revisorer, Morten Thanning Vendelø og Niels Danhøj havde taget deres opgave mere alvorlig end nogensinde tidligere set, og påpegede på generalforsamlingen række punkter i Travselskabets regnskab, som de ikke fandt korrekte.
Umiddelbart kunne bestyrelsen ikke gendrive de kritikpunkter som de to interne revisorer fremførte, men det har de så gjort de i dag i en mail til Travselskabets medlemmer.
Nu er papir jo – selv om det er udsendt på mail! – taknemmeligt, og bestyrelsen forsøger nu at imødegå kritikken – men gør det faktisk ikke særligt overbevisende.
En masse ord – et angreb på Morten Vendelø og sluttelig står der ” til næste års generalforsamling henstilles til at de to interne revisorer ekskluderes for deres medlemskab af travselskabet. I øvrigt i henhold til vores egne vedtægter.”
Så det er er farligt at have en anden mening end den siddende bestyrelse – og af mailen fremgår det at nærmest, at helst skal alle medlemmer stå med palmeblade og bukke sig i støvet for det arbejde, bestyrelsen er valgt til at udføre.
Sådan er det jo ikke i den virkelige verden.
Man vælges til at gøre et stykke arbejde – og på den følgende generalforsamling takkes du ved genvalg eller fravalg!
Utak – også i Det Danske Travselskab – er verdens løn!