Kasper Fogets Epos Østervang fortsætter sine stabile præstationer i løbene på Yonkers.

I nat var Epos Øster vang med Jason Bartlett til start i et Claiming Race (salgsløb)på Yonkers, hvor hestene var sat til salg for 40.000 dollars.
En af deltagerne – og ikke overraskende var det vinderen – Outback (Trixton) blev claimet (solgt).
Outback med Yannick Gingras vandt efter behag i 1.12.3 og på andenpladsen, 5,75 længde efter kom så Epos Østervang i 1.13.1.
Andenpladsen gav 5.000 dollars, og i maj måneds to starter har Epos Østervang således tjent 7.400 dollars – eller små 50.000 kroner!
Tidligere på dagen var en anden 9-årig dansk vallak i aktion i USA.
Det var Enzo, der startede på Harrahs Philadelphia i et løb for heste, der ikke havde vundet 5.000 dollars i sine sidste fire starter.
Enzo med Troy Beyer var en af løbets mindst spillede heste.
Den sluttede på en fjerdeplads i 1.12.5 – det gav.600 dollars i præmie. Vinderen, Ricardo (Resolve) med David Miller vandt i 1.11.5 og fik 3.750 dollars.
Det var fjerde start i maj måned for Enzo, og den har hentet i alt 4,225 dollars i præmier i maj.
I år er det hidtil blevet til 15 starter, 1 sejre, 1 anden- og 2 tredjepladser og 12.990 dollars,
Enzo trænes af Katie Gangell.