Ikon Vang med Brett Beckwith havde ingen problemer med at gentage sejren fra sidste uge i et løb med en samlet præmiesum på 11.000 dollars på 800-meter banen Saratoga i Staten New York.

Ikon Vang (Southwind Frank) startede for tredje gang i år og vandt sikkert i 1.13.8 efter en afslutning i 1.11.5/400 m.
Der var 5.500 dollars i førstepræmie og dermed har Ikon Vang i syv amerikanske starter vundet 5 sejre og en andenplads og tjent i alt 32.125 dollars – ellers næsten det samme, som den tjente i sin danske karriere – 32.978 dollars.
Ikon Vang, der er opdrættet af Vang Hovedgaard, har den svenske hoppe Unau (Maharajah) som mor.
Unau er også mor til Good Luck (Readly Express) 1.13.9 – 67.631 kr., Luna Vang (Wishing Stone) 1.19.6 – 10.000 kr. samt New Born Vang (Wishing Stone).