Get a Wish afsluttede efter 1.04.5 de sidste 400 meter i hurtigklassens løb på The Meadowlands i nat – hurtigst af alle, men nåede kun en fjerdeplads.
Selv om det kan lyde mærkeligt, så er startpladserne selv på en milebane som The Meadowlands af stor betydning.
Og selv i et lille felt på seks, som i nat i 8. løb, hvor den danske Derbyvinder 2022, Dorthe Christensens opdræt, Get a Wish med Åke Svanstedt var til start.
Get a Wish havnede sidst i feltet fra start, og da der undervejs ikke blev kørt alverden, blev der afsluttet hurtigt af alle.

Selv om Get a Wish afsluttede de sidste 400 meter efter 26 sekunder – eller 1.04.5/kilometertid – så bragte det ham kun 1,75 længde tættere på den førende Lexus Kody (Archangel) med Yannick Gingras, trænet af Ron Burke, der afsluttede efter 1.05.5 og vandt i USA’s hurtigste tid i år, 1.08.7a/1609m – 0,75 længde foran Ari Ferrari med Brett Beckwith i 1.08.8 og Outside the Fire med Jonathan Ale i 1.09.0.
På fjerdepladsen fik Get a Wish med Åke Svanstedt tangerede sin rekord med – 1.09.1.