TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

USA: Dansker-træner udelukket 380 dage

af | 25. apr 2025 | Nyheder

Den svensk/amerikanske træner Per Engblom, der har adskillelige danskejede heste i sin træning, er blevet udelukket i 380 dage med start den 16. maj og har desuden fået en bøde på 6.000 dollars i en dopingsag.

Per Engblom fremviser her Epos Østervang

Det er en sag der går tilbage til den 29. april 2023, hvor Per Engblom-trænede Mon Amour testede positiv efter en sejr på The Meadowlands.

Det har taget lang tid at behandle sagen, og den første dom kom først for godt og vel et år siden, hvor Per Engblom idømtes en bøde på 6.000 dollars og en inddragelsen af hans licens i 365 dage – startende med den 15. marts 2024.

Engblom appellererede sagen, men uden held – i dag blev det meddelt, at dommen blev hævet til en  inddragelse af Engbloms licens på 380 dage med virkning fra den 16. maj 2025 samt en bøde på 6.000 dollars.

Per Engblom opgiver ikke kampen for at rense sit navn, idet han finder dommer urimelig og appellerer derfor dommen og vil indbringe den for en civil domstol i New Jersey, erfarer travservice.

Per Engblom er en af USA’s førende trænere – han ligger pt. nummer to bag Ron Burke. Engbloms stald har i år haft 562 starter, 120 sejre og en indtjening på 2.124.364 dollars.

Per Engblom har pt danskejede heste som Epos Østervang, Golden Rain, Bellissimo Face og Furst Igor i sin træning.

Se dommen på dette link – klik her