Bent Lindhardts opdræt, Draco var onsdag til start på Monticello-banen i Staten New York, hvor den vandt en sikker sejr.

10-årige Draco (Offshore Dream), der trænes af Cory Stratton og havde Victoria Stratton i sulkyen, har generelt startet på Yonkers, men i sidste uge valgte man at starte den på Monticello – også en 800 meter-bane som Yonkers.
I første start med Cory Stratton i sulkyen sluttede Draco uplaceret, men den var da også meldt i et Open Class-handicap.
Onsdag var til start i et løb for heste, der ikke havde vundet 776 dollars i de sidste 5 starter, og så var Draco spillet til storfavorit – odds 1.35.
Det blev da også til en sikker sejr – 4.5 længde foran nummer to. Der var 3.900 dollars i førstepræmie og vindertiden var 1.14.4.
Det var anden gang i år Victoria Stratton vinder løb med Draco – tidligere er det blevet til sejr på Yonkers den 13. februar.
Draco har nu vundet 5 sejre, 11 anden- og 15 tredjepladser i sin amerikanske karriere – det er blevet til 130.510 dollars.