TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Lars Lykke fylder 60

af | Nyheder

Lars Lykke har ikke haft heste i træning i over 10 år og kører næsten udelukkende med familiens egne heste.

Siden han stoppede som publictræner i 2009 har Lars Lykke været stadionbestyrer på Rundforbi Stadion i Nærum, og det trives han stadig rigtig godt med.

-Jeg har et pragtfuldt liv. Det er dejligt, at jeg har kunne beholde kontakten med travsporten. Det er jeg meget glad for, siger Lars Lykke, der som dreng kom hos Stald Kima og siden blev ansat hos Steen Juul, hvor han var i 11 år.

Lars Lykke fulgte bl.a. med Steen Juul til Lunden i 1983 og kom senere (1987) til Preben Kjærsgaard, hvor han var i tre år indtil han startede som selvstændig i 1990.

– Det var faktisk helt frivilligt, at jeg stoppede i sin tid. Jeg havde pænt med heste i træning og stoppede ikke af nød, men fordi jeg havde misten lysten.

-Dorte og Christoffer har en gård ca. fem km fra Skovbo-banen, hvor de i øjeblikket har fire løbsheste og der tager jeg ned et par gange om ugen og hjælper til.

Lars Lykke har til dato vundet 413 løb og nævner sejren med Ecco New i Kriterium Consolation som sin største sejr. Derudover blev til bl.a. til en andenplads i Dansk Trav Derby med Aqua New, der formentlig var Lykkes bedste hest igennem årene som træner.

Nævnes skal også heste som Ohøj Frennegård, Tequila P, Enjoy O’malley og Aces Fineness.

Travservice.dk ønsker tillykke på dagen!