På Derbyauktionen på Charlottenlund Travbane var der fire købere, der var anonyme – på Vilhelmsborg-auktionen var det ifølge den første salgsliste ikke færre end 11 anonyme købere. Hvad var årsagen til det?
Der kan flere grunde til at en køber på en auktion ønsker at være anonym.
Det kan f.eks. være at konen, banken eller en samarbejdspartner ikke må vide noget om købet – i første omgang, for når hesten er betalt, så står køberens navn jo alligevel på travinfo.dk, ligesom når hesten starter, så står ejerforholdet i programmet.
Så selv om Dansk Hestevæddeløb påberåber sig stor respekt for GPDR- lovgivningen, så fungerer den regel jo ikke i hverken trav- eller galopsporten.
Kun hvis en hesteejer ønsker at bruge et staldnavn – f.eks. Stald Maxi – så kan der være tale om en vis anonymitet.
Men brug af staldnavne i vore dage er ikke så hyppige, som de var for f.eks. 40-50 år siden, hvor det mere var reglen med et Stald XXX end et personligt ejernavn.
Men hvorfor var der 11 anonyme køb på Vilhelmsborg-auktionen – mod kun 4 på Derbyauktionen?
Forklaringen kommer her!
Købte du en åring via online, blev du automatisk registreret som ”Anonym”.
Det gjaldt også, hvis du købte din hest tilbage via internettet – og derfor har Dansk Hestevæddeløb nu været inde og rettet auktionsresultatet fra Vilhelmsborg.
Det viste sig nemlig, at der var tre anonyme tilbagekøb, så ud af de 46 heste, der var i ringen, blev de 29 solgt til en gennemsnitspris a 50.724 kroner.
Oprindeligt var resultatet 32 solgte åringer til en gennemsnitspris a 55.968 kroner.
Resultatet er fortsat flot i forhold til de foregående auktioner i Aalborg.
Men udover de anonyme købere på internettet, så var der jo også anonyme købere, der var til stede på Vilhelmsborg.
På den købsseddel, som skal udfyldes med navn og adresse på køber, så skulle køberen afkrydse en rubrik ”navn må opgives” – og det var der vist flere, der overså!
Det havde nok været smartere, hvis man aktivt skulle have bedt om at afkrydse en rubrik om ønsket anonymitet!
Og det her med anonymitet i forbindelse med en auktion er travsporten ene om.
På den auktion som Dansk Galop arrangerede over fuldblodsåringer i fredags på York, var der ikke en eneste anonym køber!
-Det med anonymitet er noget vi skal have set på inden næste års auktioner, kommenterer Pål M. Tung, direktør i Dansk Hestevæddeløb