TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ulf Thoresens: Ônas Prince fra start til mål

af | 7. jul 2024 | Nyheder

Søndagens hovedløb på Jarlsberg, Ulf Thoresen Grand International vandtes sikkert af Jägersro-hesten Ônas Prince med Per Nordström.

Årets udgave af Ulf Thoresen Grand International med en førstepræmie på 800.000 Nok blev udramatisk med en veltravende Ônas Prince med Per Nordström alene travende spids fra start til mål.

Nordström holdt et godt jævnt tempo undervejs – første 500 meter efter 1.10.1 – kilometeren efter 1.10.8 og så blev der afsluttet efter 1.09.3/500 m til sikker sejr i 1.10.5a/2100 m.

Devilish Hill med Magnus T. Gundersen sad undervejs tættest på Ônas Prince og fulgte med i slipstrømmen til andenpladsen i 1.10,.7, mens der var anderledes hård kamp om tredjepladsen, som franske Gamon Jaba med Daniel Redén akkurat sikrede sig foran staldkammeraten Kentucky River med Ôrjan Kihlström og Oracle Tile med Kristian Malmin – alle i 1.10.9.

Ônas Princes næste opgave bliver Åbergs Mindeløb på Jägersro den 30. juli.