TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ulf Ohlsson har fuld fart på

af | 18. maj 2016 | Nyheder

Den svenske topkusk Ulf Ohlsson, der i søndags meldte afbud til løbene på Copenhagen Cup-dagen på Charlottenlund Travbane er hurtigt blevet frisk.

Ulf Ohlsson som bl.a. skulle have kørt Reijo Liljendahl-trænede Nakoda Goj, som Bjørn Goop vandt med, på Lunden, var allerede klar til at køre dagen efter på Färjestad-banen, hvor han deltog i fire løb samt et prøveløb.

Ulf Ohlsson har fuld fart på. Foto Kanal 74

Ulf Ohlsson har fuld fart på. Foto Kanal 75

Tirsdag blev en travl dag for Ulf Ohlsson, der indledte med at køre i løbene på Hagmyren-banen ved Hudiksvall.

Her deltog han i seks løb og vandt med danskfødte Bungle Rain – en helbroder til Elitlopp-vinderen Magic Tonight.

Efter 7. løb på Hagmyren gik det mod Sundbyholm Travbane i Eskilstuna –  der er 330 kilometer, hvor Ulf Ohlsson nåede frem til 1. løb.

På Sundbyholm kørte han ikke færre end i otte løb og vandt et enkelt med Danne Edel.

I aften skal Ulf Ohlsson atter i aktion otte gange på Solvalla!

Foreløbig har Ulf Ohlsson startet 828 gange i år og har vundet 146 sejre.