TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

UET-kvalifikation: Fame and Glory besejret

af | 28. sep 2024 | Nyheder

Den svenske Derbyvinder, Fame and Glory med Björn Goop var spillet ned til 13:10 i det første af to kvalifikationsløb til Europa-derbyet, der blev kørt på Åby lørdag eftermiddag.

For første gang siden derbysejren den 1. september og blot for femte gang til start i år, var Timo Nurmos-trænede Fame and Glory (Tactical Landing) med Björn Goop storfavorit til sejren i 2. løb på Åby, der var det første af to kvalifikationsløb til Europa-derbyet – eller som det korrekt hedder Grand Prix de l’UET.

13:10 var Fame and Glory banket ned i, og da den tog spids fra start og fik lov til at bestemme tempoet undervejs, så lignede det sejr til storfavoritten.

Men da Kuiper (Face Time Bourbon) med Daniel Wäjersten angreb i opløbet havde Fame and Glory intet svar, og Kuiper sejrede sikkert i 1.12.1a/2140 m foran Fame and Glory i 1.12.1 og den norske Derbyvinder, Charron (Code Bon) med Magnus Teien Gundersen på tredjepladsen i 1.12.1

Kuiper når forbi Fame and Glory til sejr. Charron.

I det andet kvalifikationsløb gik det meget hurtigere.

Her derbyets nummer to, Epic Kronos (Muscles Hill) med Ôrjan Kihlström favorit, og den havde da heller intet besvær med at vinde i fine 1.10.8a/2140 m – to norske pÃ¥ de følgende pladser – Just Like Heaven (Maharajah) med Magnus Teien Gundersen nummer to i 1.10.9 og Powwow (Papagoye E) med Magnus AS. Djuse i 1.11.0.

De tre først placerede fra de to løb er nu kvalificeret til finalen, der køres på Vincennes den 11. oktober, hvor den samlede præmiesum er på 500.000 Euro.