Ny restauratør i Tutten fra denne løbsdag.
Efter at have været en populær vært i Tutten på Jydsk Væddeløbsbane i flere år er Anita Jensen stoppet, og fra i dag er det Brødrenes Original ved Magnus og Theis Thesbjerg Jensen, der driver den populære restaurant.
Brødrenes Original er allerede til stede på Jydsk Væddeløbsbane, hvor de har haft foodtrucks på publikumspladserne, men nu udvider de altså aktiviteterne med Tutten.
Jydsk Væddeløbsbane har i eftermiddag syv løb på programmet, og det har igen været en kamp for DH Sport at få samlet startheste til et søndagsprogram.
Blot 57 heste i de syv løb – og igen er det amatørløbene, der har flest deltagere.
Løbene starter klokken 14.00, og Rene Kjærs tip til løbsdagen finder du på dette link – klik her