TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tredje sejr i træk til Troels Andersen

af | 24. apr 2025 | Nyheder

Danske Troels Andersen, der er træner på Gävle, har blot otte heste i sin træning – onsdag aften vandt han for tredje gang i træk med en af dem.

Rocky Brodde vinder for Troels Andersen

Det var den 6-årige Rocky Brodde, der virkelig har fundet melodien i år, og som Troels Andersen på Solvalla kunne bringe til sejr i en afdeling af Stall Courants Solvalla-serie med 80.000 SEK.

Rocky Brodde (Broadway Hall) sejrede I 1.13.2a/2140 m og var mere sikker end afstanden til nummer to, Inaki Zet med Ôrjan Kihlström indikerer.

Blot otte heste har Troels Andersen i sin varetægt – tre af dem  ejes af dyrlæge Sune Hansen.

Det er de to halvbrødre Fætter Tir og Kentucky Shadow samt Västerbo Pentax, som i øvrigt får sin første start siden den blev købt sidste år.

Västerbo Pentax starter i dag i et breddeløb på Gävle med Sune Hansen i sulkyen.