TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tredje sejr i træk

af | 20. okt 2016 | Nyheder

På Bjerke har danskfødte A Dream (Trophy Catch) taget sin tredje sejr i træk, og Magiccarpetride var nummer tre i hurtigløbet, hvor Remee La Marc vandt.

A Dream, der er efter Trophy Catch – dare to Dream og opdrættet af Svend Erik Nielsen har indlt sin løbskarriere på bedste vis.

Onsdag aften startede den for femte gange i karrieren, og statistikken siger nu: 4 sejre og 1 andenplads!

Onsdagens sejr var den tredje i træk, og blev vundet i 1.16.2a/2100 m med Lars Anvar Kolle i sulkyen. Der var 24.000 NOK i førstepræmie, og dermed har A Dream foreløbig vundet 71.000 NOK.

A Dream måtte dog kæmpe hårdt for sejren for at holde Willy Invalley bag Heir V. Gundersen bag sig

A Dream tager sin tredje sejn i træk i hård kamp.

A Dream tager sin tredje sejn i træk i hård kamp.

Aalborg-træneren Anders Pedersen havde sendt Magiccarpetride til Bjerke, hvor den startede i hurtigløbet.

Her sluttede den på en tredjeplads i 1.13.7a/2100 m – præmie 9.000 NOK.

Ind i opløbet så Magiccarpetride ud til at have vinderchance, men kræfterne slap op.

Løbet havde en anden hest med dansk tilknytning i spids fra start til mål, nemlig Remee La Marc (Andover Hall), der er opdrættet af Lars Marcussen.

Remee La Marc vandt sikkert i 1.13.5a/2100 m – præmie 30.000 NOK foran Winmecredit, der sad i vinderhullet med kræfter i behold.

Det var årets anden sejr til Remee Las Marc, der i karrieren har vundet 33 sejre i 97 starter.

Remee La Marc vinder sikkert, mens udvendige Magiccarpetride tager tredjepladsen

Remee La Marc vinder sikkert, mens udvendige Magiccarpetride tager tredjepladsen