TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Travsportens ældste forening

af | 2. jun 2024 | Nyheder

Dansk Travklub, der i eftermiddag udsætter ærespræmier i et løb for 4-åringer på Charlottenlund Travbane, er travsportens ældste hesteejer/interesse forening.

Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane, er ældst i dansk travsport, idet travselskabet blev oprettet i 1891, mens Dansk Travklub, der blev oprettet som en hesteejerforening blev etableret den 5. december 1903.

Dansk Travklub er dermed den klart ældste hesteejerforening – eller forening for travsportsinteresserede i Danmark.

Foreningen går også under navnet ”Mandagsklubben”, fordi der er en tradition for at alle møder holdes på en mandag.

Da Dansk Travklub i sin tid blev oprettet, var det for at travsportsinteresserede kunne mødes i vinterhalvåret, hvor der ikke blev afviklet løb, og man mødtes derfor hver mandag til en hyggelig sammenkomst.

Så intens er mødeaktiviteten ikke længere – i år er der planlagt syv arrangementer fordelt hen over året.

Vil du vide mere om Dansk Travklub – klik her

Udover disse arrangementer er der det årlige ærespræmieløb på Charlottenlund Travbane, der traditionen tro er forbeholdt 4-årige heste.

Det køres i eftermiddag og er med 9 heste til start et af dagens bedst besatte løb.

1 Ibrahimovic (Ens Snapshot) med Thomas Fischer har indledt året flot med tre sejre i lige så mange starter, og selv om konkurrencen nu er hårdere, så undgår parret ikke favoritværdigheden.

Der er syv løb med 53 startmeldte heste i eftermiddag på Lunden med start klokken 14.00.

Bet25-programmet med programsider, tips og kommentarer – klik her