Det behøver ikke kun at være væddeløbsbanerne, at travhestene kan gøre sig gældende. Det er nu 13-årige Le Mans Gubi et godt eksempel på. Den har netop vundet Nordisk Mesterskab i distanceridning.

Med sit generelt gode temperament kan travhesten sagtens finde anvendelse som fritidshest uden for væddeløbsbanerne efter en endt væddeløbskarriere,

Nogle har glimrende anlæg for ridebanespringning – f.eks. så var en af verdens bedste springheste for en del år siden den franske traver Jappeloup, der vandt EM i 1987 og OL Guld året efter i Seoul.

I USA bruges mange travheste til dressurridning og de kan også bruges som køreheste.

Et andet område, hvor travheste gær sig godt gældende er distanceridning.

Da der fornylig var Nordisk Baltisk Mesterskab vandt den 13-årige traver Le Mans Gubi (Mr Flirt – Anke Borg) Guld!

Le Mans Gubi havde en aktiv karriere på travbanerne, der omfattede 59 starter. Han vandt 3 sejre, 7 anden og 4 tredjepladser. Satte rekord 1.15.5 og tjente 102.478 kroner,

Le Mans Gubi er opdrættet og ejes fortsat af Torben Hinrichsen, der har sendt os nedenstående rapport med fotos fra mesterskabet,

Torben Hinrichsen beretter . fotos taget af Robert Ørsted

Nordisk Baltisk Mesterskab i distanceridt 2016

Nordisk Baltisk Mesterskab i distanceridt afholdes på skift mellem de fire nordiske og de tre baltiske lande.

I år var Danmark vært for mesterskabet, der blev afholdt på Mols.

Som udgangspunkt er det en holdkonkurrence, hvor hvert land skal stille med fire ekvipager til et hold.

Vinderen er det hold, der sammenlagt har brugt kortest tid på de tre hurtigste ekvipager. Distance for Seniorerne var 120 kilometer, mens Young riders (U21) red 90 kilometer.

Det er min kone Karen, der normalt rider vores hest, men da vi venter et nyt familiemedlem i år havde vi lavet en aftale med Young rider Rikke Arkesteijn, da hendes egen hest var skadet.

Rikke har også redet ham til et stævne tidligere i år i København –  i og omkring Dyrehaven.

Til stævnet på Mols var der to hold, det danske og det svenske samt en dansk og en norsk ekvipage der stillede op individuelt.

De skulle ride 90 km, fordelt på tre markerede sløjfer med start kl 0530 lørdag morgen.

Før start samt til de to indlagte pauser og efter mål skal alle heste undersøges og godkendes af dyrlægen.

Rikke og Le Mans kom først og vandt individuelt guld, medens den svenske hest som blev nummer to, blev ikke godkendt i den afsluttende dyrelægekontrol og derfor vandt Danmark også hold-guldet!

Vi har startet distance-ridt på Le Mans siden august 2012.

Det første løb var  på 40 kilometer i Vestskoven. Siden har vi gradvist øget ambitionerne, og han har nærmest bare overgået dem hver gang.

Det kulminerede nok foreløbigt sidste år, hvor vi (teamet) gennemførte to 120 kilometer løb.

Det ene var DM, hvor det blev til sølv og desuden vandt Le Mans dyrlægernes ærespris Best Condition.

Det andet var en ret hård tur i kuperet terræn i Frankrig hvor mere end halvdelen af deltagerne udgik undervejs.

Le Mans startede i sit sidste travløb i 2011 og siden har jeg ikke haft med travet at gøre.

Jeg har ejet hans mor Anke Borg gennem hele dens karriere og også senere som følhoppe.

Jeg fik også selv trukket et føl på hende i 2007 som jeg dog solgte som to-års. I mellemtiden har den – uden succes –  været udlejet til andre opdrættere.

De seneste år var hun i Per Nielsens (Dragon Flamingo) varetægt –  jeg havde simpelthen foræret den til ham.

Generelt synes jeg, at distanceridning er en fantastisk mulighed for opgivne travheste at få noget ud af de naturlige evner de har.

De fleste travheste er meget nemme at håndtere og transportere.

De er måske avlet til relativt korte løb, men hele deres fysik gør dem modtagelige for træning.

Det er jo heste som gerne vil gå, hvilket er en stor fordel. Det kræver selvfølgelig noget omskoling, men det kan sagtens lade sig gøre.

F.eks. er mange travheste i dag saddelvante på grund af ridetræning. Travheste har ellers i ridesportskredse et dårligt navn. Jeg tror det skyldes tidligere tiders praksis med at sælge/forære heste med vanskeligt temperament eller andre fejl som rideheste….det er en stor fejl.

Fysikken skal selvfølgelig være ok, men måske kunne det betale sig at ofre lidt let skoling på de travheste som ikke fejler noget, men bare ikke er hurtige nok.

Jeg tror, at det vil være nemmere at afsætte disse til distance-miljøet og måske endda få lidt penge for dem.