TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Topkusk udelukket i Odense

af | 6. feb 2021 | Nyheder

For trængning i 4. løb med Freddie Silvåkra blev Rene Kjær udelukket i tre dage samt fik en bøde på 750 kroner.

Da feltet i 4. løb på Fyens Væddeløbsbane gik ind i opløbet var det med Caviar med Jeppe Juel som førende og udvendigt med Come on Party med Flemming Jensen i angreb.

I ryg på Caviar sad Freddie Silvåkra med Rene Kjær med kræfter i behold.

Udvendigt for sig havde den Falm med Steen Juul, der imidlertid var ved at have udspillet sin rolle.

Rene Kjær kørte ud med Freddie SilvÃ¥kra, der speedede stærkt og var meget tæt pÃ¥ at vinde løbet – det blev til en tredjeplads, en halv længde efter vinderen Come on Party.

Tidligere ville Rene Kjærs kørsel have medført diskvalifikation fra tredjepladsen, men sådan er det ikke længere.

Hesten fik lov til at beholde tredjepladsen, men Rene Kjær fik 750 kroner i bøde og en udelukkelse på tre dage i perioden 19. – 21. februar.

Det betyder at den farverige kusk må stå over tre løbsdage på hhv. Jydsk Væddeløbsbane, Racing Arena Aalborg og Fyens Væddeløbsbane.

-Vi vurderer, at Kjær trænger Steen Juul, der må flytte sin hest et spor ud, og derfor får Rene Kjær en dom, men hesten beholder efter de nye regler sin placering, siger Bent Koch, der var Overdommer på Fyens Væddeløbsbane til løbene.