Det lykkedes ikke for Emma Stolle at vinde Karlshorster Amateurchampionat, men hun vandt en enkelt afdeling med Ready for Capri og det samme gjorde Cassandra Metzinger med It’s a Sunny Dream.
Amatørmesterskabet på Karlshorst-banen i det gamle Østberlin blev afgjort over fem løb, og bedst klarede Alexander Dame sig, idet han scorede i alt 40 points ved bl.a. at vinde to sejre og en andenplads.
Og så skal det med, at han ikke havde vundet løb de sidste syv år!

Emma Stolle besatte andenpladsen med 32 points ved at vinde med Ready for Capri, bliver nummer to med Jack Reacher, nummer fire med Omia Boszorg, nummer fem med Dan C G og så blev det til galop med Duval di Masi.
Ready for Capri vandt sikkert i 1.15.6a/200 m , mens It’s a Sunny Dream kunne nøjes med 1.16.0.
Her var i øvrigt en anden dansk hest, Jaguar Gardenia med Michael Schreiber nummer tre i 1.16.1.