TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

To aktive travere toppede den svenske hingstekåring

af | 6. mar 2024 | Nyheder

Seks hingste har været til kåring i Sverige og to hingste, der fortsat er løbsaktive, udmærkede sig.

Barack Face, der vandt UET Grand Prix samt var nummer to i Svenskt Trav Derby i 2023, toppede kåringen med 87 points tæt fulgt af den svenske Kriteriumvinder, Fame and Glory – lillebroder til Calgary Games med 86 points.

Som de eneste ved kåringen blev de begge placeret i gruppen, meget høj avlsværdi.

Tetrick Wania – hingsten der solgtes for et millionbeløb i Euro som 2-åring og som er en Muscle Hill-søn med samme moder som Walner fik en pointsum på 79, der placerer den i gruppen, Høj avlsværdi.

Justice, der er en ny-importeret Chapter Seven, der er opstaldet på Broline, og som herhjemme vil blive udbudt af Stutteri Shadow, blev også fremstillet og opnåede 65 points – det placerer den – sammen med Rocky Winner, der fik 60 points, i gruppen – middelmådig avlsværdi.

Endelig opnåede den 4-årige Nero Schermer (Face Time Bourbon) blot 30 points.

I lighed med de senere år har Svensk Travsport lavet en video fra hingstekåringen, og den kan du se på dette link – klik her

Og her er resultaterne fra kåringen:

Mycket högt skattat avelsvärde:

Barack Face (Ready Cash) – 87 point
Fame and Glory  (Tactical Landing) – 86 point

Högt skattat avelsvärde:

Tetrick Wania (Muscle Hill) – 79 point

Medelmåttigt skattat avelsvärde:

Justice  (US) (Chapter Seven)  – 65 point

Rocky Winner (Credit Winner)  – 60 point

Lågt skattat avelsvärde:

Nero Schermer (Face Time Bourbon) – 30 point

Sådan placeres hingstene efter pointgivningen:

100-86 point = Mycket högt skattat avelsvärde
85-71 point = Högt skattat avelsvärde
70-56 point = Medelmåttigt skattat avelsvärde
55-0 point = Lågt skattat avelsvärde