TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Timoko er 23 millioner værd

af | 31. okt 2015 | Nyheder

Fredag eftermiddag blev der solgt en bedækningsret i den franske tophest Timoko for 40.000 Euro på Arqana-Trot auktionen i Cabourg.

Timoko

Timoko

 

Som de fleste franske avlshingste er bedækningsrettighederne i Timoko solgt ud, og i det aktuelle tilfælde findes der 80 anparter i Timoko.

E af dem blev solgt på auktionen i Cabourg i Franrig fredag eftermiddag for 40.000 Euro. Det betyder, at Timoko blev handlet efter en markedsværdi – omregnet til danske kroner – på 23 millioner.

Timoko står til avlstjeneste i Frankrig for 1.000 + 11.000 Euro, så køberen skal have fem føl før investeringen går hjem.

På auktionen blev der også solgt en bedækningsret i hæderkronede Ganymede, men prisen afspejlede hingstens alder, 21 år. Bedækningsretten blev nemlig solgt for 18.000 Euro.

Dixon Dark foto Ch. Lespecheux

Dixon Dark. Foto Ch. Lespecheux

Blandt de 170 katalognumre, der blev solgt på auktionen blev den 2-årige Dixon Dark dyrest med 65.000 Euro – den blev købt af danske Stald Rita.

Gennemsnitsprisen faldt med 19% i forhold til i fjor til 8.747 Euro, men det er dog lidt bedre end i 2013, hvor gennemsnitsprisen var 8.727 Euro.

Se alle priser fra auktionen – klik her