Christian Lindhardt har anmeldt Tano Bork til et løb på Enghien-banen i Paris onsdag den 17. august.
Tano Bork (Great Challenger) er godt inde i løbet, Prix de la Porte de Versailles, et Gruppe III-løb, der er udskrevet for 5- og 6-årige heste, der max. har tjent 261.000 Euro. Distancen er 2150 meter auto.
Tano Bork har tjent 251.000 Euro og selv om anmeldelsesfristen endnu ikke er gået ud, så ser det ud til, at han vil få startplads i første række bag startvognen. Løbet er et sulkyløb.
Der er endelig startmelding mandag den 15. august.